Efter en sommer med fantastisk vejr overstået, er efteråret så småt begyndt, og det betyder at gymnastik sæsonen står for døren.

I Læborg tilbyder vi hold til alle aldre og det er lige meget om man er øvet eller nybegynder. Vi begynder i uge 38, og alle trænerne står og tripper for at komme i gang. Så hvis man er gymnastik interesseret eller rigtig godt kunne tænke sig at prøve kræfter med de mange redskaber, så kom og vær en del af en forening med gang i.

De hold vi tilbyder i Læborg er:

  • Far, mor og barn, som er hold for aldersgruppen 1-3 år, og de træner onsdag kl. 17.00-18.00
  • Spillopperne, som er et hold for aldersgruppen fra 4 år til og med børnehaveklassen, de træner onsdag kl. 15:45-16:45.
  • Mini mix, som er et hold for børn fra 1-3 klasse, og de træner torsdag kl. 16:15-17:15.
  • Mini junior, som er et samarbejdshold med Lindknud gymnastik forening, det er for gymnaster fra 4-7 klasse, og de træner torsdag fra 18.00-20.00 i Lindknud hallen.
  • Grøn gymnastik, der træner hver onsdag fra kl 20.00-22.00 i Multihallen i Læborg.
  • Motionsmix, der træner hver mandag fra kl 19.30-20.30 i Multihallen i Læborg. Vi står dog i den situation at vi lige ikke har en træner til dette hold.
  • Og som noget helt nyt i år lancere vi et springhold, som hedder max spring! Det vil være med fokus på udvikling indenfor spring, derfor vil der heller ikke være rytmetræning, udover det at få varmen til en masse spring. Men dette betyder selvfølgelig ikke at vi undlader opvisningen, for sammen med gymnasterne vil trænerne sammensætte et brag af et spring show! Springholdet vil have 3 faste instruktører, som er uddannet som springsikker instruktører, og der vil derfor være rig mulighed for at få god modtagning og god vejledning i forhold til at forbedre sit springniveau. Kom glad, og medbring alle vennerne der har lyst til at fyrre en masse spring af hver mandag!

Se mere om holdene og tilmeld jer

Vi glæder os til at se jer og sammen få lavet en masse fed gymnastik i løbet af sæsonen!