OM LGU

Læborg Gymnastik- og Ungdomsforening (LG&U) er en lokal idrætsforening i Læborg i Vejen Kommune.
LG&U blev dannet gennem en sammenlægning først af Læborg Gymnastikforening (ukendt stiftelsesår) og Nyby Gymnastikforening (stiftet 1915) den 10. oktober 1963 og endelig Læborg Ungdomsforening (stiftet 1907) den 12. oktober 1966.
Foreningens nye klubhus kunne indvies i forbindelse med sportsfesten i 1998 og er placeret bag Vejen Friskoles gymnastiksal.

Foreningens formål er at:

  • Fremme og vedligeholde interessen for idræt.
  • Lette adgangen til at udøve idræt.
  • Bidrage til, at idrætten bliver et socialt samlingspunkt og dermed medvirker til at øge sundhed, trivsel og fællesskab i lokalområdet.
  • Fremme ungdomsarbejdet.
  • Fremme samhørighed og fællesskab mellem foreningens medlemmer ved foreningsvirksomhed i øvrigt.

Læborg Gymnastik- og Ungdomsforening | Fru Mettesvej 3, 6600 Vejen | CVR/SE nr: 31 64 42 24