LG&U STATUS UNDER CORONAKRISEN (4)
Kære læborgere
Der er heldigvis fortsat tegn på, at coronasituationen går den rigtige vej, selv om vi langt fra er i mål endnu.
Vi venter alle på, hvilke muligheder myndighederne ser for at give lov til, at vi kan nærme os mere normale tilstande.
LG&U følger udviklingen tæt, og vi holdes løbende orienteret fra såvel DGI som øvrige idrætsorganisationers side, selv om der ikke kan forventes større ændringer før efter den 10. maj 2020 jf. regeringens sidste udmelding.
Flere læborgere har på Læborgs hjemmeside (HS) givet udtryk for, at de gerne ville støtte LG&U med deres medlemskab, selv om de stadig må træne selv uden træner.
Mange tak for de positive tilkendegivelser omkring at ville støtte LG&U, der er i en svær situation lige nu.
For LG&U betyder det lige nu, at:
- Tilmelding til “motionsløb 2020” er åbnet på LG&U HS, selv om vi fortsat skal træne selv hjemmefra uden træner, indtil vi hører mere fra myndighederne efter 10. maj 2020.
- LG&U vil deltage i DGIs “Virtuel Stafet 2020 – SAMMEN – hver for sig“ den 23. maj 2020, der er en afløser for “Stafet 2020” til fejring af 100 året for genforeningen, som er aflyst pga. coronakrisen. Alle i Læborg Sogn kan deltage og nærmere detaljer vil tilgå senere op til på HS og laeborg.dk m.m.
- LG&U tennis er startet på tennisbanen iht. de særlige krav.
- Læborg Sportsfest 2020 er aflyst.
- Al øvrig træning, kampe og konkurrencer i LG&U regi forbliver fortsat lukket indtil mandag den 11. maj 2020, og LG&U medlemmers brug af Multihuset er fortsat ikke tilladt frem til samme dato.
LG&U vil løbende holde alle medlemmer orienteret om situationens udvikling.
Med venlig hilsen
BESTYRELSEN