Hej alle sammen.

I mandags trådte de nye corona-restriktioner i kraft med blandt andet et sænket forsamlingsforbud fra 50 til 10 personer.

DGI har udsendt de opdaterede retningslinjer for indendørs idræt.

For LG&U betyder det at: 

  • Børn og unge under 21 år kan træne videre, da forsamlingsforbuddet her fortsat er 50. De nødvendige voksne, trænere og hjælpere for aktivitetens gennemførelse kan være over 21.
  • For ældre medlemmer må indendørs træning kun gennemføres i grupper på max. 10 personer. I større rum, som f.eks. multihallen, kan der opdeles i flere zoner á 10 personer, hvis der er mindst 2 m. mellem zonerne. Deltagerne til træningen skal straks gå til sin gruppe, og grupperne må ikke flettes/blandes under træningen. Trænere og hjælpere må gerne deltage i flere grupper
  • LG&Us enkelte afdelinger afgør, hvilke hold og under hvilke omstændigheder de enkelte grupper kan træne sammen.
  • Alle LG&Us medlemmer på 12 år og over samt pårørende skal bære mundbind i alle idrætsfaciliteter, som f.eks. Multihuset og klubhuset indtil de sidder ned eller deltager i selve træningen.
  • Mundbind skal bæres ved ankomst til og afgang fra omklædningsrum eller til og fra selve multisalen.
  • Øvrige retningslinjer for hygiejne, herunder rengøring af rekvisitter m.m., samt afstand er fortsat gældende.

 

Vi støtter og hjælper hinanden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen