Sportsfest 2021
Med næb og klør, har bestyrelsen og sportsfestudvalget holdt fast i, at folk i Læborg og omegn, på en eller anden måde, skulle mødes i socialt og festligt lag.
Planlægningen har været alvorligt udfordret af Coronaens uforudsigelige påvirkning på restriktioner og selvfølgelig, at det tager tid at planlægge og arrangere, så vi har heller ikke kunne afvente alt for længe.
Derfor er årets sportsfest en lidt anderledes version af den sædvanlige – måske en light-version, men vi
håber alligevel, at I vil bakke stærkt op om initiativet – så er det lidt sjovere for de frivillige, at putte tid og energi i.
Sportsfesten afholdes torsdag den 19. august til lørdag den 21. august – og husk oprydningen søndag.
Programmet frigives i næste uge – det glæder vi os til.