Tirsdag den 12. marts deltog Mariane og bestyrelsen i Fritidsrådets Hædringsfest for frivillige i Vejen kommune.

Det var, ikke bare, en hyggelig aften, men også meget spændende, da bestyrelsen havde indstillet Mariane til årets lederpris. I løbet af aftenen blev flere priser uddelt, men lederprisen uddeles som den sidste og vi måtte udholde spændingen, da alle de indstillede ledere blev kaldt på scenen. Spændingen steg, da Mariane var blandt de 3 ledere, der blev kaldt frem, som nominerede til Lederprisen. Glæden var stor, da hun blev udråbt til vinder af sidste års prismodtager. Det var et stort øjeblik for LGUs bestyrelse, men nok i endnu højere for Mariane selv, der vist nok blev rørt og meget glad for hæderen.

Ingen tvivl om, at prisen er meget velfortjent og herunder, i indstillingen, kan I læse hvorfor:

Møder du Mariane, så husk endelig at ønske hende tillykke med den flotte pris

 

Indstilling af Mariane Søvang til årets lederpris 2023

Mariane Søvang fortjener at få årets lederpris for sine mere end 25 år på forskellige poster i Læborg G&U – bl.a. som frivillig, bestyrelsesmedlem, træner og sparringspartner for tennis i Læborg. Mariane står som et ikon i lokalsamfundet for sin store indsats for tennis i Læborg G&U. Og nok ikke kun lokalt, men vidt og bredt er hun kendt og anerkendt for sin utrættelige indsats. Mariane har været primusmotor i forhold til at få opført tennisbanen i Læborg for mange år tilbage og har siden selv både spillet på banen, og trænet unge og voksne gennem hele sommerhalvåret. Mariane har altid været frivillig træner uden betaling for de mange timer hun har brugt.

De seneste 10 år har hun også sørget for, at det har været muligt at spille tennis om vinteren, med skumtennis, hvor hun også frivilligt har trænet børn og unge gennem hele vinteren. For 4 år siden kunne hun se, at klubbens medlemmer ville have glæde af en slåmur og da klubben ikke kunne skaffe alle de nødvendige midler, sponsorerede Mariane af egen lomme et betragteligt beløb, som supplement, så muren kom op at stå.

Ved sin flittighed og storepassion lykkedes Mariane at hæve medlemstallet for tennis i Læborg betragteligt og i 2021 var Læborg den klub i Danmark med størst medlemsfremgang inden for tennis.

Mariane bruger mange timer hver uge på, at sikre at banen og tennisspillerne har de bedst mulige vilkår. Hun vedligeholder selv løbende banen og hvert år samler hun et hold af frivillige, der kommer og hjælper med at gøre banen klar til en ny sæson. Marianes store arbejde er et kæmpe aktiv for lokalområdet og ikke mindst er det enormt værdsat af bestyrelsen, der trygt kan hvile i, at Mariane styrer tennis i Læborg med en sikker hånd, så for alt dette arbejde vil vi i Læborg gerne indstille Mariane til årets lederpris.

Mariane Søvang, Årets Leder 2023, sammen med LGUs bestyrelse